Mål og organisering
Undervisningsmateriale
[bgmp-map categories=”blank” width=”100%” height=”300″ center=”Dhaka, Bangladesh” zoom=”6″ type=”terrain”]Interessante Fakta:
Fakta om spedalskhed:
- Omkring 4-5 millioner mennesker i verden er blevet handicappet på grund af spedalskhed.
- Spedalskhed forårsages af en bakterie og kan helbredes med medicin.
- Langt de fleste mennesker er immune over for sygdommen.
- Hvert år rammes omkring 250.000 mennesker af spedalskhed.
- Spedalskhedsbakterien svækker nervesystemets impulser til musklerne og følesansen på huden.
- Hvis man ikke i tide får medicinsk behandling, kan spedalskhed føre til Klohånd på grund af nedsat kraft i de muskler, der åbner hånden.
- Dropfod hvor nedsat muskelkraft gør, at forfoden ikke kan løftes.
- Følelsesløse hænder og fødder med fare for sårdannelse.
- Tab af fingre og tæer.
- Svækkelse af øjets blinkemuskler med fare for blindhed.
Fakta om Bangladesh:
- Indbyggertal 162 millioner, hvor de fleste lever under fattigdomsgrænsen og lider af underernæring.
- Indbyggertallet forventes at stige til 250 millioner i 2050.
- Bangladesh er tre gange større end Danmark.
- Månedlig indkomst omkring 300 kroner med de fleste beskæftiget ved landbruget.
- Subtropisk klima med overvejende fladt landbrugsjord, som regelmæssigt udsættes for oversvømmelser fra Monsunen – et kraftigt vejrsystem, der opstår omkring ækvator.
- Forventet levealder 65 år.
- FN’s verdenssundhedsorganisation WHO vurderer, at 10 % af befolkningen er handicappede.
- Det officielle sprog hedder bengali. Engelsk er andet sprog.
- Tekstiler udgør 75 % af landets eksport.
- 85 % er muslimer, 12 % hinduer, 0,5 % kristne og 2,5 % buddhister eller stammereligion.
- Demokratisk styreform domineret af to store partier og en del politisk uro.
Galleri:
Victoria har lige fået at vide at hun har spedalskhed og får instruktion om hvordan hun skal tage sin medicin.
Victoria har tydelige tegn på pigmentfprandringer i huden – tegn på spedalskhed.
Det testes om Victoria har følesansen i orden i fingrene – det har hun ikke pga. spedalskhed.
Denne kvinde råber desperat på hjælp – hendes mand er blevet amputeret fordi hans spedalskhed ikke har været behandlet.
Familiefar blændet af ubehandlet spedalskhed- nu får han hjælp gennem selvhjælpsgruppen.
Familiefar handicappet pga. behandlet spedalskhed- nu får han hjælp gennem selvhjælpsgruppen.
I årevis skujlte hun sin spedalskhed for familien – nu får hun hjælp.
Denne kvinde blev efterladt af sin familie på gaden – nu får hun hjælp.
Selvhjælpsgrupper:
Handicappede og spedalske i Bangladesh udelukkes ofte fra fællesskab med landsbyens andre indbyggere. Mange forstår ikke helt, hvad spedalskhed er, og de ved ikke, hvor nemt sygdommen kan helbredes. Den manglende viden gør det meget svært for spedalske at blive i deres familie, at få en uddannelse og et arbejde. Mange spedalske lever derfor alene, mens de forsøger at overleve som tiggere.Den danske spedalskhedsmission har valgt at bruge alle sine kræfter på at hjælpe spedalske og handicappede i Bangladesh med at blive en aktiv del af fællesskabet. Gennem spedalskhedsmissionen i Bangladesh arbejder vi sammen med de spedalske og handicappede. I landets nordvestlige Rangpur region er vi i fuld gang med at etablere i alt 700 grupper for handicappede hver på ti mennesker. Vi kalder grupperne for låne/spare selvhjælpsgrupper, mens denne måde at give udviklingshjælp på kaldes for mikrokreditter. I alt hjælper dette projekt altså 7.000 handicappede, hvor omkring 60 procent er ramt af spedalskhed. De er næsten lige mange kvinder og mænd. De er alle meget fattige med cirka tre kroner at leve for hver dag. De fleste af dem har gået i skole i mindre end tre år.
Grupperne får i starten en del hjælp af Spedalskhedsmissionen til at komme godt i gang. Vi giver dem et mindre beløb til den fælles opsparing, så de kan virkeliggøre deres virksomhedside. Vi uddanner dem også i at passe på pengene på en måde, der gør, at de kan stole på hinanden. De får uddannelse i at starte deres egen virksomhed, som ofte er noget med landbrug, produktion og salg af hjemmelavede varer.
Efterhånden som de selv begynder at tjene penge, sætter de nogle af dem ind på gruppens opsparingskonto i banken. De betaler også en lille rente for det, de har lånt af gruppen.
Det gode ved projektet er, at de spedalske får uddannelse og arbejde, som de kan leve af. De får samtidig en helt ny respekt fra de andre i landsbyen, og de bliver igen en del af fællesskabet:
En selvhjælpsgruppe fremlægger årets aktiviteter.
Ligeberettigelse:
Udover at hjælpe spedalske og handicappede til at skabe deres egen virksomhed og få råd til mad på bordet hver dag, har projektet et andet meget vigtigt mål. Vi vil nemlig også sikre spedalske og handicappede de samme rettigheder som alle andre mennesker har.I Danmark har mange forskellige grupper af mennesker fået styrket deres rettigheder ved at organisere sig i foreninger fx Børns Vilkår, Danske Skoleelever og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Det er præcis det samme, projektet gør i Bangladesh. Selvhjælpsgrupperne organiserer sig i lokale og regionale foreninger og får på den måde en stærkere demokratisk stemme.
I starten af 2016 er der etableret i alt 28 foreninger, som vi nu skal have godkendt af myndighederne. Det er vigtigt at få accept af foreningerne, så de kan få lov at eksistere, hvis der opstår uenighed om handicappedes rettigheder fx til offentlig social støtte.
Grupperne vælger selv medlemmerne til de lokale og regionale foreninger. Det gode ved at kombinere mikrokreditter med arbejdet for handicappedes rettigheder er, at noget af det økonomiske overskud fra selvhjælpsgrupperne kan betale for foreningernes udgifter. Det er nødvendigt, fordi det ofte tager lang tid at få virkeliggjort handicappedes rettigheder. Der skal føres mange samtaler med myndigheder og de folkevalgte rådsmedlemmer, som ofte ikke selv ved, hvilke rettigheder handicappede har i Bangladesh.
Der laves referat og føres regnskab over selvhjælpgruppens aktiviteter.
Nye Muligheder:
Udover mikrokreditter og rettighedsarbejdet så vil projektet også sikre:
- At 3.200 mennesker modtager behandling for deres handicap
- At 600 børn af gruppemedlemmer for hjælp til skolegang
- At der bygges 100 toiletter
Projektet har siden 2009 fået støtte fra Danida, som er den danske regerings udviklingsorganisation. Danida finansieres af danskernes skattebetalinger, og det er vores ansvar at sikre, at pengene bruges på en god og ansvarlig måde. Derfor har vi opbygget følgende projektorganisation, der også holder øje med, hvad pengene bruges til:
- Fokusgruppeanalyser blandt gruppemedlemmerne
- Daglige rapporteringer fra projektkoordinatorerne
- Den regionale projektleder besøger regelmæssigt landsbyerne
- Projektets ledelseskomite holder øje med aktiviteterne
- Spedalskhedsmissionen i Bangladesh undersøger projektets fremskridt
- Spedalskhedsmissionen i Danmark besøger projektet hvert år
Denne kvinde kunne ikke læse og skrive – nu fremlægger hun resultaterne fra sin selvhjælpsgruppe.
Abeda Khatun:
Abeda Khatun er 56 år. Da hun fik diagnosen spedalskhed, ændrede hendes liv sig totalt. Familien og lokalsamfundet reagerede voldsomt og udelukkede hende fra fællesskabet – ja de forsøgte endog at fordrive hende fra landsbyen. Abeda mistede sit arbejde og grundlaget for at forsørge sine børn.
Da diagnosen blev stillet, blev Abeda henvist til behandling på spedalskhedshospitalet i Nilphamari, som også den danske spedalskhedsmission støtter. Efter to års behandling blev hun erklæret rask.Gennem den lokale selvhjælpsgruppe i vores projekt fik Abeda hjælp. Gruppen forklarede landsbyen, hvad spedalskhed er, og at den kan kureres – ligesom Abeda var blevet kureret. Og det banede vejen for, at Abeda igen kunne blive en del af fællesskabet. Via selvhjælpsgruppen fik Abeda et lån til at købe et lille stykke landbrugsjord til dyrkning af kartofler. Abedas forretning er gået godt. Hun har både betalt lånet tilbage og brugt nogle af hendes penge til at købe mere jord. I dag dyrker hun forskellige afgrøder og er blevet i stand til at forsørge sin familie.Tilbagebetalingen af lånet har givet andre af selvhjælpsgruppens medlemmer mulighed for at låne penge til at starte deres virksomhed.
Abeda Khatuns historie er blot en blandt mange, hvor mikrokreditter har formået at sikre handicappede og spedalske mennesker en værdig og selvforsørgende tilværelse.
Abeda Khatun