Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Volontør - også noget for dig?

Volontør - også noget for dig?

Spedalskhedsmissionen har mulighed for at udsende frivillige medarbejdere til arbejdet i Bangladesh for kortere eller længere perioder. Har du overvejet, om det er noget for dig?

Den typiske volontør:

  • …er mellem 18 og ca. 30 år
  • …50+ og på vej ind i den 3. alder
  • …i gang med uddannelse/måske netop færdig med uddannelse
  • …har lyst til at opleve verden fra en lidt anderledes og måske skæv vinkel
  • …har noget at byde ind med
  • …er ikke bange for at tage fat og “få snavs på fingrene”
  • …har lyst til at engagere sig
  • …er ikke bange for at blive “smittet” på livstid

Arbejdet

Der findes ikke nogen decideret arbejdsbeskrivelse for volontører udsendt via Spedalskhedsmissionen.
Men det er vigtigt at forstå, at man kommer til at arbejde sammen med lokale personer i et lokalt projekt, og der er tale om alt forefaldende arbejde.

Undtagelsen er dog, hvis man udsendes med en specifik uddannelse til et specifikt projekt efter aftale med vores lokale samarbejdspartnere på stedet.

Indsatsen

Der er ikke tvivl om, at det er en meget stor oplevelse at få lov til at leve og arbejde i et projekt i Bangladesh i en periode af nogle uger eller måneder. Det er livsforandrende oplevelser, og det er for livet!

Derfor er det også vigtigt at gøre opmærksom på, at når man er volontør, er man IKKE turist! Man vælger at dele liv og kår med mennesker, der har brug for ens arbejde og tid. På den måde viser man omgivelserne og personerne respekt, og netop sådan kan man også være med til at gøre en afgørende forskel i et projekt i lokalområdet.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere, vide hvad det koster og lære nyt om vores arbejde, er du hjerteligt velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. (+45) 3529 4254, eller e-mail info@spedalsk.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig